Padel Lounge har fået en ny samarbejdspartner: Padel Skool. Det er en online padelskole, hvor du kan arbejde med dit spil hjemmefra – med videoer, øvelser og direkte adgang til to erfarne trænere.

Hvad er Padel Skool?
Padel Skool er online padeltræning, der samler hele spillet ét sted: teknik, taktik, det fysiske og det mentale. Du ser videoerne på telefonen, iPad’en eller computeren, når det passer dig, og øvelserne kan du tage med på banen og lave sammen med din makker.
Undervejs kan du stille spørgsmål og få svar direkte fra trænerne.
Mød trænerne bag
Andreas Johansson
Har trænet professionelle spillere i 10 år, også nogle af verdens 100 bedste.
Tore Skjold Deleuran
Uddannet padeltræner og mentaltræner. Træner unge landsholdsspillere hver uge.
Tilsammen har de uddannet over 1.000 trænere og 1.000 spillere.
Et supplement til træningen på banen
Padel Skool erstatter ikke din træning i centret. Det er en ekstra hjælp, så du får mere ud af dine timer. Du kan bruge videoerne til at forberede dig før en træning, repetere bagefter eller finde øvelser, du kan lave med din makker, når I har booket en bane.
Vil du træne med en træner i dit lokale center, finder du hold, 1:1-træning og forløb på siden om padeltræning hos Padel Lounge.
Det får du adgang til
- Teknik: videoer om slagene og konkrete øvelser
- Taktik: placering og spilforståelse
- Mentaltræning: fokus og ro i kampene
- Fysiske øvelser til padel
- Mulighed for at stille spørgsmål til trænerne
Alt indhold i Padel Skool er på engelsk, fordi der er spillere fra hele Norden med.
Prøv gratis i 7 dage
Du kan prøve Padel Skool gratis i 7 dage. Bagefter koster det $49 om måneden plus moms.
Reklamelink: Padel Lounge modtager provision, hvis du tilmelder dig Padel Skool via linket.
Alle nyheder